Kollegier er med god grund super populære i blandt studerende: Huslejen er billig, det er nemt at finde nye venner hvis man f.eks. er flyttet til København fra provinsen for at studere, og kollegierne ligger ofte tæt på et universitet. Det kan dog også være overvældende at skulle finde et kollegie, da det er mange forskellige at vælge imellem. Vi har her fundet de fem bedste kollegier i København:

5. Tietgenkollegiet, København S

Tietgenkollegiet er kendt for sin unikke cirkulære arkitektur, som der har vundet adskillige priser. Kollegiet ligger i Ørestaden, i gåafstand fra Det Humanistiske Fakultet, og tæt på centrum af København. Kollegiet har plads til 400 beboere, hvoraf en del af dem er internationale studerende. Kollegiet holder en lang række fester, og derudover er der ugentlige caféaftener, hvor der bl.a. kommer offentlige personer forbi og taler.

4. Otto Mønsteds Kollegium, København SV

Otto Mønsteds Kollegium ligger i nærheden af det nye Carlsberg-område. Kollegiet har 307 beboere fra en lang række forskellige universiteter, så uanset hvor du læser skal du nok falde godt til der. Kollegiet har en lang række faciliteter, herunder et træningscenter, biograf og et musikrum. Der er en lang række fester på kollegiets bar, og derudover også en masse spændende begivenheder i de forskellige fælleskøkkener. Dette kollegie kombinerer altså en fed beliggenhed i et grønt men samtidig centralt område med en masse fede faciliteter og begivenheder.

3. Studentergården, København N

Studentergården er et kollegie i hjertet af Nørrebro. Kollegiet lægger stor vægt på de sociale aktiviteter, og har 130 enkeltværelser. Kollegiet har en rig historie, der går helt tilbage til 1923, hvor det blev indviet af Kong Christian X. Kollegiet har en lang række lækre faciliteter, herunder en festsal, have, musikrum, egen købmand, café, tennisbane, fitnessrum, vinkælder og ølbrygning. Kollegiet har desuden også netværksadgang, studierum, bibliotek og vaskerum. Dette kollegie er altså perfekt til dig der godt kan lide at være en del af et fællesskab, og som gerne vil bo i hjertet af Nørrebro.

2. Regensen, København K

Regensen er et kollegie der ligger lige midt i København, overfor Runde Tårn. Kollegiets historie strækker sig helt tilbage til 1623, hvor det gik under navnet Collegium Domus Regiæ. Kollegiet har plads til 101 studenter. For at kunne komme ind på Regensen, skal man være dansk statsborger, gå på enten Københavns Universitet eller Danmarks Tekniske Universitet, have bestået mindst 2 år eller have tilegnet sig 120 ECTS-point og have et vægtet gennemsnit på mindst 7,0. Hvis du lever op til kravene, er Regensen til gengæld et enormt fedt sted at bo, både på grund af kollegiet lækre placering i midten af København, og på grund af stedets rige historie og mange traditioner.

1. P. Carl Petersens Kollegium, Charlottenlund

Kollegiet er med en beliggenhed i det eksklusive Charlottenlund og med en udsigt ud over Østersøen milevidt det lækreste kollegie i København. Stedet har plads til 29 studerende, som kommer til at bo i en flot villa. Kollegiet har desuden fællesarealer i form af en fællesstue med tilknyttet bibliotek. Kollegiets faciliteter inkluderer derudover sauna, motionsrum, slyngelstue og et fælles ølskab. Dette er altså et enormt lækkert kollegie, og de begrænsende antal beboere gør, at der er et tæt sammenhold iblandt beboerne.

Du kan læse mere om de bedste kollegier på denne side.