Indholdsfortegnelse
1. Hvornår skal du udfylde ESTA
2. Hvad kan man ændre eller opdaterer på sin ESTA
3. Pas på svindlere – der findes kun én ægte ESTA side
4. Hvilke oplysninger skal jeg indtaste i min ESTA-ansøgning
5. Trinene i en ESTA-ansøgning
6. Hvis dit navn indeholder Æ, Ø, eller Å
7. Hvor længe er ens ESTA gyldigt?
8. Når du ankommer til lufthavnen
9. Stil et spørgsmål

Skal du til USA, så skal du udfylde en ESTA-ansøgning, og i denne guide, vil jeg hjælpe dig med alle de spørgsmål man har i forbindelse med dette. For du ikke besvaret alle dine spørgsmål, så benyt kommentarfeltet nederst til at spørge.

Hvornår skal du udfylde ESTA

Du skal kun benytte dig af ESTA ved ophold op til 90 dage. Hvis du skal opholde dig I USA I mere end 90 dage, så skal du ansøge om et visum igennem den amerikanske ambassade i København². ESTA er et nyere elektronisk system for indrejsetilladelse, og det har gjort det langt nemmere, at komme til USA.

ESTA er ikke et visum, og ESTA bliver kun benyttet ved ophold på maksimalt 90 dage. Selvom din endestation ikke er USA, og selvom du eventuelt kun mellemlander I USA, så skal du stadig udfylde en ESTA-ansøgning. Hvis du for eksempel skal studieophold I USA, så skal du forbi den amerikanske ambasade I København, og ansøge om et visum. ESTA og visum er nemlig ikke det samme. ESTA er ikke kun for turister, men du kan også benytte det hvis du for eksempel har et forretningsmøde.

Det er ikke alle nationaliteter der kan benytte sig af ESTA-systemet. Danmark er en del af USA´s “Visa Waiver Program”, og det er derfor at danske statsborgere kan benytte denne meget simple og lette proces.

Hvad kan man ændre eller opdaterer på sin ESTA

Hvis du har brug for at ændre noget på din ESTA senere, så kan du ændre følgende oplysninger:

  • Første adresse I USA
  • Din e-mail adresse

Det er ikke et krav at udfylde “Første adresse I USA”, hvilket også kan læses ved at trykke på info-ikonet til højre for adresse feltet. Hvis du allerede har udfyldt din “Første adresse I USA”, og du har behov for at ændre den I forbindelse med dit næste besøg I USA, så er det altså ikke noget du behøver at gøre.

Jeg rejser regelmæssigt til USA på mit ESTA, og har ingen problemer haft. Og jeg har ikke ændret eller indtastet nogle “Første adresse I USA” siden mit første besøg på min ESTA. Hvis du alligevel ønsker at udfylde feltet, så skal det bare være adressen på det sted du overnatter første gang nå du ankommer til USA. For eksempel dit hotel, motel, hostel eller værtsfamilie.
Overstående er ikke længere korrekt, og jeg anbefaler at du udfylder første overnatning´s adresse og fly informationer.

 

Pas på svindlere – der findes kun én ægte ESTA side

Der findes desværre mange uofficielle ESTA-ansøgningssider som henvender sig til danskere der skal til USA. Her tager de høje gebyrer for at tage dine oplysninger, og indtaste dem på den officielle ESTA-side. Det betyder at du ved at være uopmærksom kan betale 500-1000 kroner for en ESTA-ansøgning, selvom den kun koster cirka 100 kroner at lave på den officielle side. Ligenu findes der mange uofficielle sider, som ingen kvaler har med at “frarøve” dig høje gebyrer for at udfører ESTA-ansøgningen for dig. Den største side i Danmark er uden tvivl www.esta.dk, som også har ufatteligt mange sure kunder på deres TrustPilot.

Der findes altså kun ÉN officiel side, og det er via den amerikanske ESTA hjemmeside, der har har domæneendelsen .gov.¹

Hvilke oplysninger skal jeg indtaste i min ESTA-ansøgning

Før du påbegynder din ESTA-ansøgning, så er det en god idé, at have 3 ting ved din side:

  1. Dit pas – her er der oplysninger du skal bruge for at kunne udfylde din ESTA-ansøgning korrekt
  2. En e-mail adresse – det er via din e-mail adresse du får adgang til dit ESTA, og også her du får svar på din ansøgning og meget mere
  3. Kreditkort – desværre er en ESTA-ansøgning ikke gratis, så du skal have dit betalingskort klar, for at fuldføre din ESTA-ansøgning

Flere artikler og blog´s siger fejlagtigt at du ikke behøver at oplyse flyinformationer og adresse på det første sted du overnatter i USA, og det er forkert. Du SKAL udfylde flyinformationer og adresse på det sted du overnatter første gang i USA. Dette har været gældende siden slutningen af 2014.

Udover overstående kommer du til at skulle svare på følgende:

  • Navn
  • Fødselsdag
  • Statsborgerskab
  • Køn
  • Land du er bosiddende i
  • Pasnummer
  • Pasudsteddelsesdato
  • Pasudløbsdato
  • Land hvor passet er udstedt
  • Navnet på forældre(også selvom de er bortgået). Definitionen af forældre er følgende: Adoptivforældre, Biologiske forældre, adoptivforældre, stedforældre eller værge.

Trinene i en ESTA-ansøgning

screen-shot-2016-09-26-at-17-15-06

Det er relativ nemt at lave en ESTA ansøgning. Først skal du tjekke om du er bosiddende i et land som er en del af Visa Waiver programmet (dette program inkluderer langt de fleste europæiske lande.) Herefter skal du udfylde alle dine informationer på den officielle ansøgningsside. Disse informationer inkluderer dit navn, hvor- og hvornår du er født, dine forældres identitet, din jobtitel, dine kontaktinformationer, samt en række spørgsmål omkring dit helbred og din fortid. Derudover skal du også angive en kontaktperson i USA. Hvis du er turist og du ikke kender nogen i USA, kan du her bare angive navnet på dit hotel. Når du har udfyldt alle felterne, skal du tjekke din ansøgning grundigt igennem for evt. fejl. Slutteligt skal du betale et gebyr, hvorefter du kan sende din ansøgning afsted. Herefter får man typsik svar på sin ansøgning inden for tre dage.

Hvis dit navn indeholder Æ, Ø, eller Å

Danskere der rejse i udlandet, kan let blive forvirret omkring hvordan de skal stave deres navn, hvis det indeholder danske bogstaver som æ, ø og å. Denne forvirring skyldes til dels, at de forskellige flyselskaber har forskellige politikker når det kommer til hvordan folk skal stave deres navn. Nogle accepterer f.eks. kun bogstaver mellem a og z; andre vil have at man bruger ae, oe og aa i stedet for æ, ø og å; og så er der nogle der forlanger at man bruger det navn der står på ens pas. Den amerikanske ambassade er dog utvetydige omkring, at ens navn skal fremstå nøjagtig som det gør i den maskinlæsbare del af ens pas. Det er altså vigtigt at alle ens dokumenter matcher hinanden, hvad der også gælder for ens ESTA ansøgning. Du skal altså altid stave dit navn som det fremgår af dit pas.

Hvor længe er ens ESTA gyldigt?

Som udgangspunkt er ens ESTA gyldigt i to år fra den dag det er autoriseret, eller indtil den dag dit pas udløber (hvad end der forekommer først.) Ens ESTA kan normalt bruges til flere rejser i den to år lange gyldighedsperiode. Det betyder altså at du ikke behøves at genansøge hver gang du skal besøge USA, så længe du bare har et gyldig ESTA og et gyldigt pas. Hvis dit ESTA udløber imens du er i USA, påvirker det ikke din hjemrejse. Et ESTA er dog ikke det samme som et visa, hvilket betyder at du kun kan blive i USA i 90 dage eller derunder. Hvis du derimod ønsker at opholde dig i USA igennem en længere periode, skal du ansøge om et egentligt visa på den amerikanske ambassade i Danmark. Det er dog en noget mere kompliceret process end at ansøge om et ESTA, hvorfor du bør overveje om det er besværet værd.

Når du ankommer til lufthavnen

Når du ankommer til lufthavnen i USA, så er processen som følger:

  • Først ankommer du med flyet. Herefter skal du følge skiltene til ankomst/immigration.
  • Herfra skal du vælge immigration, og finde køen for turister, Visa Waiver og ESTA holders.
  • Hvis du er i transit, kan det være at der er en særlig kø til dette formål.
  • Når du når hen til skranken, vil der blive spurgt ind til hvad formålet med dit ophold er, din hjemrejsedato, din beskæftigelse og en række andre ting.
  • Du vil derudover også få taget dit fingeraftryk og billede.
  • Når du er kommet igennem immigration, skal du finde din baggage.
  • Herefter skal du igennem tolden (du vil få en toldformular udleveret på flyet.)
  • Hvis du skal med endnu et fly skal du tjekke din baggage igen, inden du tager videre.

Stil et spørgsmål

Har du stadig spørgsmål eller noget du synes er uklart, så tøv ikke med at spørge herunder i kommentar-feltet. Så svarer jeg hurtigst muligt. Ingen spørgsmål er dumme. Generelle kommentarer er også velkomne.

Kilder:
U.S. Customs and Border Protection¹
Den Amerikanske Ambasade i København²