Danks Folkeparti vil i forbindelse med forhandlingerne om 2025-planen have gennemført et forbud mod at bære tørklæde i folkeskolen. Ifølge udlændingeordfører Martin Henriksen skal forbuddet gælder for såvel elever som lærere, og forbuddet kommer formelt set til at gælde for al religiøs hovedbeklædning, omend diskrete halskæder med religiøse symboler, som f.eks. korset, halvmånen eller Davidsstjernen, stadig vil være tilladt.

I en kommentar til TV2 uddyber Martin Henriksen:

“Danmark bliver et mere og mere muslimsk land, og det er ikke positivt set med vores øjne. Tørklædet er med til at dele befolkningen op i os og dem og signalerer derudover en afstandtagen til det danske samfund og de værdier, som Danmark hviler på.”

Liberal Alliance har dog allerede udtalt, at de ingen intention har om at være med til at indføre et nationalt forbud mod religiøs hovedbeklædning. Derimod mener retsordfører Christina Egelund, at skolerne selv skal have love at beslutte sig for hvilke regler de vil for deres skole.

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, synes ligeledes ikke at det er god ide. I et interview med Politiko siger han bl.a., at han “er meget mere bekymret for, at det vil skabe endnu større skel. Jeg er helt sikker på, at man vil se en stor tilstrømning mod de muslimske friskoler, hvis man indfører den slags forbud.”

Når det komme til spørgsmålet om hvorvidt der skal indføres et tørklædeforbud eller ej, er der en masse variabler at højde for. Først og fremmest er det, som Anders Bondo Christensen er inde på, vigtigt at muslimske familier ikke vælger folkeskolen fra, da dette vil forværre integrationen. Omvendt er det også et problem, hvis danske familier flytter deres børn over i privatskoler. Der har for nyligt været en sag om et gymnasium med etnisk opdelte klasser, og vi skal passe på at vi ikke ender med skoler hvor de mest ressourcestærke elever går i separate klasser eller helt dropper folkeskolen.

Helt grundlæggende er meningen med folkeskolen at eleverne skal blive klogere på verden, herunder andre kulturer. Man kan derfor argumentere for, at det er godt for eleverne at møde andre kulturer end deres egen, da det kan være med til at gøre dem mere nysgerrige og åbensindede. Jeg tror dog, at det er Liberal Alliances forslag der er det bedste. Ved at lade skolerne sætte deres egen politik, kan de mest rumlige og velfungerende skoler prøve at fremme et multikulturelt læringsmiljø. Derimod kan de skoler der i forvejen har problemer med integrationen, benytte sig af mere firkantede regler omkring beklædning. Jeg ville selv ikke have noget som helst imod at mine børn blev undervist af en lærer med tørklæde på, men omvendt må vi også se i øjnene, at integrationen på nogen skoler har slået fejl. Derfor mener jeg altså at vi skal give skolerne flere værktøjer når det kommer til at få integrationen til at lykkedes, men at det samtidig overhovedet ikke giver nogen mening at indføre en national politik på området, når nu situationen på de enkelte skoler ofte er nat og dag.