Alt du bør vide om e-visum til Egypten

Egypten er med sin fascinerende historie og kultur, et af danskernes yndlingsrejsemål. Hvis du som dansk statsborger ønsker at besøge Egypten, skal du dog være opmærksom på at du er visumpligtig. Heldigvis har Egypten indført et elektronisk visumsystem (e-visum), således at du kan nemt og hurtigt kan ansøge om dit visum på nettet. Denne guide vil gennemgå de nødvendige trin og krav forbundet med ansøgningsprocessen for et e-visum til Egypten.

Typer af e-visa til Egypten

Der er to forskellige slags e-visa at vælge imellem, når du som dansk statsborger skal til at ansøge om et e-visum:

  1. Enkeltindrejse e-visum: Dette visum tillader én indrejse i Egypten og giver mulighed for at opholde sig i landet i op til 30 dage. Visummet er gyldigt i tre måneder fra udstedelsesdatoen.
  2. Multi-indrejse e-visum: Dette visum tillader flere indrejser i Egypten inden for en periode på seks måneder fra udstedelsesdatoen. Hver indrejse. giver mulighed for at opholde sig i landet i op til 30 dage. Krav når man ansøger om e-visum

For at ansøge om et e-visum til Egypten skal danske statsborgere opfylde følgende krav:

Gyldigt pas: Ansøgerens pas skal være gyldigt i mindst seks måneder efter indrejsedatoen i Egypten. Betaling: Ansøgningsgebyret skal betales online med et gyldigt kredit- eller betalingskort. Emailadresse: En aktiv emailadresse er nødvendig for at modtage visuminformation og godkendelse. Udprint af e-visum: Selvom e-visum er elektronisk, skal det printes og medbringes ved indrejse i Egypten.

Ansøgningsproces for e-visum

Ansøgningsprocessen for et e-visum til Egypten er enkel og kan gennemføres online. Følg disse trin:

Trin 1: Angiv dine personlige oplysninger

I dette trin skal du angive dine personlige oplysninger:

  • Fornavn
  • Efternavn
  • Emailadresse

Det er vigtigt at du angiver dit for- og efternavn nøjagtigt som det fremgår af dit pas (hvis ikke kan dit e-visum potentielt være ugyldigt)!

Derudover skal du også angive din planlagte ind- og udrejsedato for Egypten.

Trin 2: Del oplysninger omkring fødsel og nationalitet

I det næste trin skal du angive følgende oplysninger omkring din fødsel og nationalitet:

  • Fødselsdato
  • Fødeland
  • Nuværende nationalitet
  • Evt. tidl. nationalitet
  • Evt. andre nationaliteter

Det er igen vigtigt at bemærke, at disse oplysninger skal stemme overens med dem i dit pas.

I dette trin skal du slutteligt også angive følgende detaljer:

  • Civilstand – her skal du angive om du på nuværende tidspunkt er single, gift, skilt, eller andet.
  • Profession – her skal du angive dit nuværende arbejde/studie.

Trin 3: Pasoplysninger

I dette trin skal du dele dine pasoplysninger:

  • Pastype – her skal du som udgangspunkt vælge “ordinært pas” fra rullemenuen (dette er pastypen der udstedes til langt de fleste rejsende).
  • Nationalitet – her skal du angive nationaliteten som fremgår af dit pas.
  • Pasnummer – angiv her dit pasnummer. Dette nummer er separat fra dit sygesikringsnummer, og er unikt for hvert pas (dvs. det også ændrer sig hvis du f.eks. får fornyet dit pas).
  • Udstedelsessted – angiv det sted, hvor du fik udstedt dit pas.
  • Passets udstedelsesdato – angiv den dag du fik udstedt dit pas.
  • Passets udløbsdato – angiv den dag dit pas udløber. Bemærk venligst, at passets gyldighed skal være mindst 6 måneder efter din planlagte rejse til Egypten.
  • Har du førhen besøgt Egypten? – her skal du angive om du tidligere har rejst til Egypten. Hvis dette er tilfældet, bedes du også dele ind- og udrejsedatoen for dit tidligere besøg.
  • Er du førhen blevet deporteret fra Egypten eller andre lande? – angiv her hvis du tidligere er blevet deporteret fra Egypten. Hvis dette gør sig gældende, bedes du også angive detaljer omkring din situation.

Trin 4: Kontaktdetaljer

Angiv her dine kontaktoplysninger. Dobbelttjek at disse er angivet korrekt, da du modtager dit e-visum elektronisk.

  • Emailadresse – angiv og bekræft din emailadresse. Det er vigtigt du angiver den korrekt, da du vil modtage dit e-visum på denne adresse.
  • Telefonnummer
  • Bopælsadresse – angiv her din bopælsadresse: Vej, husnummer, postnummer, by og land.

Trin 5: Værtsdetaljer

I dette trin bedes du dele oplysninger omkring din vært i Egypten:

  • Værtstype – angiv her om din vært er et turistselskab, familie, dig selv, eller et andet valg.
  • Værtsnavn – angiv navnet på din vært
  • Værts telefonnummer
  • Værts emailadresse
  • Din værts adresse i Egypten

Trin 6: Understøttende dokumenter

I det næste trin skal du uploade et scan af dit pas. Dobbelttjek venligst at biografi-siden (siden hvor dine pasdetaljer står) er fremgår klart og tydeligt.

Trin 7: Betal ansøgningsgebyret

Betal ansøgningsgebyret online ved hjælp af et kredit- eller betalingskort. Gebyret varierer afhængigt af visumtypen (enkeltindrejse eller multiple-indrejse).

Trin 8: Modtag e-visum

Efter at have indsendt ansøgningen og betalt gebyret, vil din ansøgning blive behandlet. Behandlingstiden kan variere, men det tager normalt mellem 1-3 arbejdsdage. Når din ansøgning er godkendt, vil du modtage dit e-visum via email. Print e-visummet og medbring det sammen med dit pas ved indrejse i Egypten.

Tips til en vellykket ansøgning

  • Dobbelttjek oplysninger: Sørg for, at alle oplysninger i ansøgningsformularen er korrekte og stemmer overens med dit pas.
  • Ansøg i god tid: Ansøg mindst en uge før din planlagte afrejse for at undgå forsinkelser.
  • Hold øje med email: Tjek din email regelmæssigt for opdateringer om din ansøgning.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor lang tid tager det at få et e-visum?

Behandlingstiden for et e-visum til Egypten er normalt mellem 1-3 arbejdsdage. Det anbefales at ansøge mindst en uge før din planlagte afrejse.

Kan jeg forlænge mit ophold i Egypten med et e-visum?

Nej, et e-visum kan ikke forlænges. Hvis du ønsker at opholde dig længere end 30 dage, skal du ansøge om et andet visum gennem den egyptiske ambassade.

Hvad sker der, hvis jeg laver en fejl i min ansøgning?

Hvis du laver en fejl i din ansøgning, kan det føre til forsinkelser eller afvisning af din ansøgning. Dobbelttjek alle oplysninger, før du indsender ansøgningen.

Er der andre visumtyper til Egypten?

Ja, udover e-visum kan danske statsborgere også ansøge om visum ved ankomst eller gennem den egyptiske ambassade. Visum ved ankomst er dog kun tilgængeligt som enkeltindrejsevisum og kan være mere tidskrævende.

Author

Jens Olesen har en PhD i Økonomi fra Københavns universitet. Han er til daglig skribent på Ciriusonline.

Write A Comment