Tilskud til udvekslingsophold for unge under 18 år.
Ordningen medfører, at unge under 18 år, der skal på et udvekslingsophold i udlandet i et helt skoleår, kan få et statstilskud på 10.000 kr. som bidrag til at betale udgiften til den udvekslingsorganisation, der arrangerer opholdet.
Planlægningen og gennemførelsen af et udvekslingsophold er alene et aftaleforhold mellem den unges forældre og den pågældende rejsearrangør. CIRIUS har ingen mulighed for at garantere for opholdets indhold og kvalitet. CIRIUS udbetaler tilskud til unge, der rejser med en godkendt udvekslingsorganisation.
Det er således ikke muligt at klage til CIRIUS over eventuel misligholdelse eller manglende opfyldelse af aftalen mellem udvekslingsorganisationen og forældrene. CIRIUS vil dog gerne modtage oplysninger om denne type forhold, da de vil indgå i den løbende vurdering af, hvilke organisationer der kan godkendes.
Yderligere informationer
Læs mere om godkendte udvekslingsorganisationer, krav til opholdet, ansøgningsvejledning samt evaluering ved at klikke på overskriften i menuen til venstre.
Hent bekendtgørelse nr. 1441 af 16. december 2005, der danner grundlag for tilskudsordningen.